Forældreinfo
Det daglige samarbejde

Den daglige kontakt imellem jer og institutionen foregår når I afleverer og afhenter.
Her kan I høre om, hvordan dagen er gået i Naturgruppen, børnehaven, eller vuggestuen.
 
Derudover gør vi jer opmærksom på børneintra og vores opslagstavler, hvor vi hænger dagsplaner og forskellig information.
Det er vigtigt, for os at vide, hvordan jeres barn har haft det derhjemme.

Vi håber, at I ofte vil give jer tid til en snak om stort og småt i hverdagen, ligesom vi vil tale om de ting, der optager dit barn.
 
Vi synes, det er vigtigt, at personale og forældre er imødekommende, interesserede og ærlige.
Vi lægger vægt på et forældresamarbejde, hvor vi kan tale sammen.

Den daglige modtagelse skal være en positiv start på dagen og I skal være trygge ved afleveringen og ved at bruge huset i øvrigt.
Mød op med en positiv indstilling og accepter, at ting kan gøres anderledes, end man måske er vant til og alligevel være godt.
 
Vi lægger vægt på et forældresamarbejde, hvor vi kan tale om både glæde og bekymringer. Fortæl os altid, når I undrer jer, eller ikke forstår, hvorfor vi gør, som vi gør. Det er vigtigt, med fokus på barnet.
 
Vi tilbyder altid en 3-måneders-samtale efter barnets start i institutionen, hvor vi drøfter trivsel og udvikling.


Halvejen 20, 5960 Marstal, Tlf.: 63 52 64 20